Aarhus kommune: Nu skal lystbåde have en byggetilladelse

Hvis en lystbåd skal bruges til helårsbeboelse, kræver det en byggetilladelse. Det fastslår både Aarhus Kommunes egne jurister og advokatfirmaet Bech-Bruun i to nye vurderinger.

I de seneste måneder har der været debat om, hvilke krav der bør stilles til dem, der bor permanent i deres både i Aarhus Kommunes havne. Men nu har kommunens juridiske tilsyn under Borgmesterens Afdeling gjort det klart: Loven forpligter Aarhus Kommune til at sikre, at alle lystbåde, som bruges til helårsbeboelse, har en gyldig byggetilladelse.

Det samme konkluderer advokaterne fra Bech-Bruun i en ekstern juridisk vurdering. Kommunen er ikke blot forpligtet til at kræve byggetilladelser – den har også pligt til hurtigt at gribe ind, hvis den opdager, at der bor folk fast i både uden den nødvendige tilladelse.

Der er generelt stor politisk opbakning i Aarhus Byråd til alternative boformer som tiny houses og husbåde. Men fælles for dem alle er, at der kræves byggetilladelse for at kunne bo der hele året. Hidtil har der hersket usikkerhed om, hvorvidt det også gjaldt lystbåde, men det har juristerne nu afklaret: Det gør det.

Rådmand for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang, ser derfor ingen anden mulighed end at opfordre bådejerne til hurtigst muligt at søge om byggetilladelse.

”Jeg havde helst været fri for at skulle kræve byggetilladelser til lystbåde – det synspunkt har et flertal i Teknisk Udvalg også delt. Men når loven siger, at det er nødvendigt, så må vi følge den. Vi kan ikke bevidst overtræde loven. Derfor er der desværre ingen vej udenom: Bådejerne må søge byggetilladelse. Hvis de ikke gør det, bliver de nødt til at flytte ud,” siger Nicolaj Bang.

Men det stiller både bådejere og kommunen i en vanskelig situation. Der findes nemlig ingen klare retningslinjer for, hvordan kommunerne skal forholde sig, når de skal udstede en byggetilladelse til en lystbåd. Det understreger Bech-Bruun i deres gennemgang – og samme konklusion er nået frem til i både Aarhus og Københavns kommuner, som netop nu forsøger at finde en brugbar model.

”Vi går nu i gang med at koordinere med KL og Københavns Kommune for at tage sagen op med regeringen. Vi kan ikke behandle ansøgninger, når vi ikke ved, hvilke regler vi skal lægge til grund. Det kan betyde, at sagsbehandlingen trækker ud – men vi må i gang, når loven kræver det,” siger Nicolaj Bang.

Reglementerne for lystbådehavne skal revideres og strammes op

Både advokatfirmaet Bech-Bruun og Aarhus Kommunes Borgmesterens Afdeling konkluderer, at kommunen har et ansvar for at sikre, at helårsbeboelse i lystbåde foregår forsvarligt – især fordi havnene modtager kommunale tilskud. En måde at opfylde dette ansvar på er gennem skærpede regulativer i lystbådehavnene.

I deres juridiske vurdering anbefaler Bech-Bruun, at reglerne for de enkelte lystbådehavne gennemgås og strammes, så de bedst muligt adresserer de risici, der følger med beboelse – herunder især brandfare. De understreger, at dette arbejde ikke bør afvente en eventuel dialog med ministeren, men bør sættes i gang omgående.

Som ejer af Aarhus Lystbådehavn har Aarhus Kommune direkte ansvar for at opdatere reglementet dér. Men samtidig anbefales det, at kommunen går i dialog med de selvejende lystbådehavne for at vurdere, om der også dér er behov for at skærpe reglerne.

Kommunen vil nu tage kontakt til de bådejere, som har registreret folkeregisteradresse på en lystbåd, og inviterer samtidig Foreningen for Beboere på Lystfartøjer i Aarhus Kommune (FBLAK) til et møde om sagen.